Stor guide: Sådan vælger du den rigtige dyne

Den rette dyne er afgørende for en god nattesøvn. Det er derfor vigtigt, at du finder den dyne, du føler dig bedst tilpas i — og hverken får det for varmt eller for koldt i løbet af natten. 

Både af hygiejne- og kvalitetsmæssige årsager bør du købe en ny dyne efter 5-10 år, alt efter brug og slid på dynen. Så hvis det er blevet tid til at købe en ny dyne, så læs med i denne guide. 

Her bliver du klogere på, hvilke faktorer der er afgørende for, at du holder den rigtige temperatur om natten. 

Dyne fra Ringsted dun i modellen Klods Hans

Helårsdyne, Sommerdyne eller Vinterdyne - hvor mange dyner har jeg brug for? 

Om du kun har brug for én dyne hele året rundt eller om du vil skifte mellem vinter og sommer halvåret, er helt op til dig. 

Hvis du er i stand til at holde en konstant temperatur i soveværelset hele året rundt, kan du som regel sagtens nøjes med en helårsdyne. 

Det er naturligvis forskelligt fra person til person, hvilken temperatur der er ideel at sove i. Dog har forskere fundet frem til, at den optimale temperatur ligger mellem 15° og 22° C. Om natten sveder kroppen meget, så overvej desuden at sove uden smykker. Sveden har sværere ved at fordampe under smykket, hvilket kan øge oxideringen af dine smykker.

Hvis du derimod eksempelvis bor i en gammel bygning, hvor kulden trænger ind i soveværelset, så snart temperaturene falder, kan det være, du har brug for en ekstra varm dyne i vinterhalvåret. Det svinger også individuelt, hvorvidt din krop varmer op eller køler ned efter en lang dag i henholdsvis varme eller kulde.

Hvad er forskellen mellem en sommer- og vinterdyne? 

En sommer- og vinterdyne kan sagtens være fyldt med det samme materiale. Det er mængden af fyldet og fyldets kvalitet, der er afgørende for dynens evne til at holde på varmen. I  dundyner kan dette måles i bæreevnen, hvilket vi kommer ind på senere.

Desuden er det afgørende, hvordan dynen er syet sammen. En dyne er klassisk syet sammen i kvadratkasser, så det løse fyld kan holdes på plads. For at varmen ikke skal undvige langs syningerne — eller kanalvæggene som det kaldes i fagsprog —, er der syet et ekstra lag stof ind. Dette gælder lune eller varme dyner, der er også betegnes som helårs- og vinterdyner. 

Ved svale sommerdyner er der intet ekstra lag stof. Og det betyder, at varmen bedre kan forlade dynen. Kvadratkasserne er som regel også mindre, så dynen kan ventilere endnu bedre. De ventilerende syninger ved sommerdyner bliver i fagsprog omtalt som kuldebroer. 

Hvilket fyld skal jeg vælge? 

Størstedelen af dansk producerede dyner er fyldt enten med naturlige dun og fjer eller med syntetisk fiberfyld. Ligesom det er tilfældet med diversiteten i træsorters egenskaber, er der også væsentlige forskelle at finde i egenskaberne for de forskellige typer af både naturligt og syntetisk dynefyld. Umiddelbart kan syntetisk fyld opfylde de samme basale egenskaber som naturligt dun. Det er derfor både et spørgsmål om personlig præference, men også om pris og kvalitet. Andre naturlige materialer kendetegnes af allergivenlighed eller bæredygtighed og kan derfor være et interessant kig værd.

Her finder du en oversigt over de fyldmaterialer, og deres vigtigste egenskaber,  du kan finde i dyner fra Sejs Dyner.

Dun og fjer

Hvis din dyne er fyldt med naturlige dun, er det som regel en blanding af dun og fjer. Selvom dunene har en højere isoleringsevne, sørger fjerene for, at dynen holder facon. Desuden giver fjerene lidt ekstra vægt, så dynen falder godt ned over din krop. Dunenes kvalitet bliver målt i bæreevne, hvilket vi forklarer i et senere afsnit.

Andedun er oftest mindre i størrelse og holder mindre på varmen end andre dun. For at opnå samme isoleringsevne skal der bruges flere dun, hvorefter dynen vil føles tungere. Dette er dog også smag og behag, om du helst vil sove under en tung eller let dyne. På grund af den nemt tilgænglige råvare ligger andedunsdyner i den lave ende af prisskalaen.

Moskusdun er et andet type dun af høj kvalitet. Bæreevnen ligger typisk mellem 10 og 11, hvilket kendetegner en god kvalitet. Modsat ande- eller gåsedun ser man stort set ingen udsving i kvaliteten af moskusdun. Dunene er særdeles fin og blød, hvilket giver lette dyner.

Gåsedun er et af de mest brugte dun blandt danske dyneproducenter. Kvaliteten af dunet er godt, og da gåsen er en stor fugl, er selve gåsedunet også stort. Og det giver en høj bæreevne. 

Edderdun er det dun, der naturligt set opnår den højeste bæreævne af alle. Det er dermed både det varmeste og det letteste dun, der findes. En edderdunsdyne bliver derfor hyppigst fremstillet som vinterdyne eller lun helårsdyne. Typisk er edderdun fra Island, hvor de tages direkte fra fuglenes reder, som hænger på klippevægge. Dunene kan ikke plukkes direkte fra edderfuglen. På grund af den svære anskaffelse af edderdun og deres ekstremt høje kvalitet, ligger dynerne som regel i den høje ende af prisskalaen.

Bunke med mange fjer

Syntetisk fyld

Umiddelbart kan syntetisk fyld opfylde de samme egenskaber som naturligt dun. Der skal dog anvendes en større mængde af syntetisk dun for at opnå samme isoleringsevne, hvilket kan gøre dynen tungere. 

Fiberdyner er lavet af hulfiber, der kopierer de samme evner som naturlige dun. Det syntetiske alternativ er som regel billigere og nemmere at vaske og vedligeholde. 

Andre naturlige fyldematerialer 

Det kan være at du feks. er allergisk over for dun — eller bare gerne vil kigge nærmere på andre naturlige alternativer, der ikke er animalistiske eller fremstillet med hjælp af kemiske midler. Der findes mange lækre materialer fra naturen, du kan forkæle dig selv med. 

Det er især et kig værd, hvis du døjer med allergi over for husstøvmider eller lignende. Ved disse dyner fremstilles nemlig både fyldet og bolstret af det naturlige materiale. Bolstret er det hylster, som fyldet ligger i. 

Silkedynen er et af de mest udbredte alternativer. Hvis du i forvejen har en silkebluse hængende derhjemme i skabet, så ved du allerede hvor fantastisk blødt og dejlig materialet er. Det er desuden også temperaturregulerende, antibakterielt og  åndbart. Det har en høj varmeevne, så der kan fremstilles lette og tynde dyner til hele året. Anbefales desuden til dig med Astma.

Bambusfiber er et bæredygtigt materiale, da det er kendt for at vokse enormt hurtigt ude i naturen. Bambusdynen er antistatisk, absorberende og fugtafgivende fra naturens side. Det betyder, at husstøvmider trives dårligere her end i bomuld, der typisk bruges som bolster ved dyner fyldt med dun eller fiber. Så bambusdynen er et oplagt valg hvis du er allergiker.

Kapok bliver ekstraheret af frøkapslen af træet med samme navn, der vokser i tropiske regnskove. Materialet er dermed 100% økologisk. Kapokfibre er op til otte gange lettere end bomuld, fordi de består af 80% luft. Det betyder, at kapokfibre både isolerer og ventilerer rigtig godt. Ligesom bambusfibre byder kapokfibre på dårlige forudsætninger for husstøvmider. 

Den vigtigste kvalitetsindikator ved dunfyld: Bæreevne 

For at sammenligne kvaliteten af dun måler man den såkaldte bæreevne. Grundlæggende måles der, hvilken volume en bestemt vægt af dun og fjer har.

→ Jo højere bæreevnen er, desto mere fylder dunene. 

Jo mere dunene fylder, desto bedre kan dunene holde på varmen — samtidig med at den kan være åndbar og virke isolerende. En høj bæreevne er altså et tegn på dun af høj kvalitet. 

Som regel er fyldet en blanding af dun og fjer. Da dun fylder mere end fjer, er en høj bæreevne også et tegn på en høj andel af dun frem for fjer. 

Efter nye standarder måler man, hvor meget 30 gram dun fylder. Bæreevnen bliver enten angivet på en skala fra 2 til 16 eller efter den nye skala fra 100 til 1100 CUIN. Du kan forvente dun af høj kvalitet hvis den er over 10 (gamle skala) eller over 650 CUIN.

Hvis du køber en dyne af en dansk producent, skal du ikke bekymre dig alt for meget om den specifikke bæreevne. De danske producenter er nemlig blandt verdens bedste inden for faget — et godt eksempel er Ringsted Dun og Quilts of Denmark. De er begge førende producenter af dyner i Danmark. Ringsted Dun er derudover den eneste fabrikant i Danmark med eget laboratorie. Således er de altid helt sikre på den høje kvalitet af deres dyner.

Dyne fra Ringsted dun i modellen den lille pige med svovlstikkerne

Vælg den rigtige størrelse

Som tommelfingerregel skal din dyne være omkring 20 cm længere end din kropslængde. I Danmark har vi to standardmål, der bliver brugt hyppigst og også passer de fleste:

  • Enkeltdyne: 140 cm x 200 cm 
  • Dobbeltdyne: 200 cm x 220 cm 

Hvis du er højere end 180 cm, vil det formentlig være bedst for dig at købe en ekstra lang dyne, der som regel er 220 cm lang.

Hvordan skal dynen vaskes? 

En dyne med dunfyld skal som regel vaskes 2 til 4 gange årligt. 

Du kan vaske din dundyne ved 60° C i din egen vaskemaskine. Husstøvmider dør nemlig ved en temperatur over 55°.  Det er derudover muligt, at købe et vaskemiddel, der er særligt egnet til dyner. Tjek din dyne for huller og åbne syninger inden vask og læs altid vaske etiketten, inden du sætter maskinen i gang. 

For at dynen forbliver luftig, skal den i tørretumbleren direkte efter vask. Hvis du tilføjer tennisbolde eller vaskebolde bliver dunene automatisk slået fra hinanden. Vær opmærksom på at dynen skal være helt tør inden brug, så du er sikker på at undgå mug.

Bemærk, at en edderdunsdyne på grund af dunenes fine facon endelig ikke må vaskes i vaskemaskinen, men derimod skal afleveres hos et  renseri. Ved renseriet bør du sikre dig, at de har styr på, hvordan en edderdunsdyne skal håndteres.