Write your custom cms block content....... (block identifier 'price_popup_note_content', title 'Price Note' )
Guide: Hvordan vælger jeg den rigtige topmadras?
At købe en ny topmadras kan virke som lidt af en investering. Derfor er det en god ide, at dykke længere ned i emnet, inden du giver dig i kast med at vælge den helt rigtige topmadras.
Hvis du kender forskellen på de forskellige typer af topmadrasser, er det allerede langt nemmere at finde frem til den rette topmadras til dig og dine behov.
Hvorfor skal jeg købe en topmadras?
I første omgang kan det måske godt virke som en ordentlig sjat penge at lægge i en topmadras. Her får du et par gode grunde til, hvorfor det sagtens kan betale sig:
→ Forbedre din sengekomfort. En topmadras støtter op om din ergonomiske form og derfor vil du ligge på en mere naturlig måde, der er bedre for din krop. Du undgår rygsmerter eller ondt i nakken.
→ Forlænge din sengs levetid markant. En topmadras beskytter nemlig den underliggende madras for slitage. Det gør ligeledes at den underliggende madras bedre holder facon.
→ Fremme sengehygiejnen. Den beskytter nemlig madrassen for gennemtrængende fugt. Samtidig mindsker du ophobning af husstøvmider i dit liggeunderlag, idet topmadrassen skiftes hyppigere og er nemmere at rense - f.eks. ved at vælge en topmadras, hvor betrækket kan vaskes.
→ Få en bedre søvn. Husk, at din søvnkvalitet har direkte indflydelse på dit energiniveau og dit humør den kommende dag. Hvis du vil vide mere om, hvorvidt god søvn kan påvirke dit helbred, kan du læse en detaljeret rapport fra Vidensrådet her. Eller dykke ned i lidt læsestof om, hvordan en god nats søvn kan være med til at forbedre din fysiske performance.
Yderligere er indretningen af dit soveværelse med til at skabe gode omgivelser for en rigtig god søvn.
Hvor tit skal jeg skifte topmadras?
Som tommelfingerregel skal du skifte topmadras ca. hvert femte år. Det er både for at sikre kvaliteten og hygiejnen af dit liggeunderlag. Ved brug af en topmadras slipper du altså for at skifte hele madrassen, der dermed godt kan holde kvaliteten i 10 til 12 år.
Det er altså i den grad en god investering i dit soveværelse, da du sikkert har fundet ud af, at selve madrassen er markant dyrere end topmadrassen.
5 typer af topmadras
For at finde den helt rigtige topmadras til dine behov, er det vigtigt at kende forskel på de fem forskellige typer af topmadrasser.
Det er nemlig materialet i kernen af topmadrassen, der er den afgørende faktor. Her får du en kort forklaring på de forskellige materialer og et par afgørende faktorer til, hvorfor du skal vælge en bestemt type.
Alle typer kan typisk købes i alle mål.
Memoryskum Topmadras
Memoryskum er et materiale, der blev udviklet af NASA, så deres astronauter kunne sidde bedre fast i deres sæder. Materialet tilpasser sig nemlig din ergonomiske form, når det bliver varmet op af kroppens temperatur. Det er den samme teknologi, der blev videreudviklet og perfektioneret i de kendte Tempur madrasser.
Du skal vælge en Memoryskum topmadras, hvis du:
- døjer med ondt i ryggen, nakken eller lignende. Den ergonomiske form sørger nemlig for at din rygrad ligger helt lige og bliver belastet mindst muligt, når du lægger dig på siden.
- godt kan lide et varmt sengemiljø. Memoryskummet er et meget tæt materiale og former sig med hjælp af kroppens varme. Den er som regel også tykkere end andre topmadrasser, hvilket gør, at varmen ikke svinder.
- har svært ved at falde i søvn om aftenen. Memoryskum topmadrassen er nemlig en af de mest komfortable topmadrasser, så du vil føle dig rigtig godt tilpas.
Talalay latex topmadras
Talalay latex er et naturprodukt, der fremstilles af saften fra gummitræer. Navnet Talalay kommer fra udvikleren af denne særlige type af latex, nemlig Joseph Talalay. Han er nemlig opfinder af en teknologi, som gør latexens cellestrukturer rundere og mere åben end den hos traditionelle latex. Et vigtigt element i fremstillingen af talalay-latex er, at latexmassen under produktion piskes fuld af luft. Derved opnår massen sin interessante og vigtige cellestruktur. Denne proces sikrer at materialet er aldeles støttende, og samtidig både blødt og ventilerende.
Den naturlige latex er af rigtig høj kvalitet, og du skal bl.a. vælge en Talalay latex topmadras, hvis du:
- gerne vil undgå kemikalier i dit soveværelse. Med en latex topmadras kan du få en god søvn på naturlige materialer. Dette gør også at topmadrassen er lugtfri.
- døjer med allergier. Talalay latex er et rent naturprodukt og er derfor ekstremt allergivenligt.
- vil opleve optimal støtte til din nattesøvn. Talalay latex tilpasser sig din ergonomiske form, men uden at du synker så langt ned som ved memory skum. Det kan især være en fordel, hvis du foretrækker et fastere liggeunderlag.
- sveder meget om natten. Latex topmadrassen er sammensat af millioner af åbne celler. Det gør at varmen ikke ophober sig i liggeunderlaget mens du sover.
Hvis du også er på udkig efter et allergivenligt alternativ til dyner eller puder, så anbefaler vi et nærmere kig på det danske mærke TempraKon.
Topmadras af almindelig latex
Hvis du køber en topmadras af Latex, skal du være opmærksom på, at det muligvis ikke er hele topmadrassen, der er lavet af latex. Der er med stor sandsynlighed taget brug af syntetiske materialer. Topmadrassen byder stadig på mange fordele og er et prisvenligt alternativ til topmadrassen lavet af Talalay latex. Derfor skal du vælge en topmadras af almindelig latex, hvis du:
- foretrækker et fastere soveunderlag. En latex topmadras vil ofte føles mere fast end andre typer.
- sveder meget om natten. Materialet er åndbart og ventilerende.
Hos Sejs Dyner forhandler vi kun latex topmadrasser af naturlatex.
Almindelig skum (PU eller HR skum)
En topmadras af almindeligt skum, er som regel enten lavet af PU eller HR skum. Begge dele er et syntetisk materiale.
Du skal udelukkende vælge en topmadras af almindeligt skum, hvis du:
- vil spare penge. Topmadrasser af almindelig skummadras er nemlig som regel den billigste version af en topmadras, du kan finde.
Samtidig støtter en almindelig skummadras kun i meget lille grad din krop, når du sover. Det hjælper kun på, at forlænge sengens levetid, og det er dermed stadig bedre at købe en topmadras af almindeligt skum frem for ingen overhovedet.
Kapok topmadras
Kapok topmadrassen er et naturligt og fantastisk alternativ til den almindelige skummadras. De silkebløde naturfibre kommer fra frøbælg fra Kapok træet, der vokser vildt i regnskoven. Deraf navnet Kapok topmadras. Disse Kapokfibre har mange gode og naturlige egenskaber. Derfor skal du vælge en kapok topmadras, hvis du:
- vil undgå kemikalier i dit soveværelse. Ligesom naturligt latex er kapok et rent naturprodukt og ligeledes 100% økologisk.
- døjer med allergi overfor husstøvmider. Kapok indeholder et naturligt bitterstof, der gør, at husstøvmider ikke kan overleve.
- sveder meget om natten. Idet materialet er ekstremt luftigt, kan fugt og varme transporteres væk fra kroppen.
- foretrækker et fastere liggeunderlag.
Kapok er en enestående naturfiber med unikke egenskaber. Derfor er produkter med disse fibre værd at passe rigtig godt på. Med Cocoons vaskevejledning til kapokprodukter kan du blive klogere på, hvordan du forlænger dit produkts levetid. Du finder vaskevejledningen lige her.
Andre afgørende faktorer ved valg af den rette topmadras
Hvis du har fundet ud af hvilken type topmadras, du skal vælge, er der et par andre faktorer, du ligeledes skal have i baghovedet.
Som tommelfingerregel skal du nemlig huske, at jo højere din kropsvægt er, desto tykkere skal din topmadras være. Spørg gerne din sælger til råds, hvilken tykkelse er den rigtige for dig.
Derudover skal du holde øje med, om betrækket kan tages af. Det er ikke funktions afgørende, men det forlænger levetiden af din topmadras. Hvis du kan tage betrækket af, kan det nemt vaskes i vaskemaskinen, hvilket modvirker at husstøvmider ophobes.
Se et udvalg af vores topmadrasser ved Sejs Dyner her.